Release wave 1 2024

Mere AI-funktionalitet i Release Wave 1

19. MARTS 2024 // 3 MIN.

Der er meget at glæde sig til i Release Wave 1 2024, for 
Microsoft Dynamics 365 Finance & Supply Chain Management.

Vi giver dig her et kort overblik over de væsentligste nyheder, du kan se frem til i de kommende versioner:

Effektiv returordreproces 

Returordreprocessen optimeres væsentligt, så det nu bliver muligt at danne en returlabel i forbindelse med pakkeprocessen, for udgående varer. Returlabelen kan benyttes direkte i Warehouse Management app’en til at oprette returordrer direkte i app’en – idet man dog også kan vælge at oprette returordren uden en tilhørende label. En indlysende forbedring, idet man ikke længere er reduceret til at modtage på "allerede oprettede returordrer".

Samtidig bliver det muligt at modtage returordren, uden med det samme at skulle tildele en dispositions-kode, så der opnås langt større fleksibilitet i varehåndteringen. 

Warehouse only nu fuldt tilgængeligt 

Med Warehouse only bliver det nu muligt at udnytte den dybe og brede WMS-funktionalitet, der findes i Dynamics 365 Supply Chain Management – uden nødvendigvis at benytte resten af produktet. Det er en oplagt fordel, hvis man ønsker at faseinddele sin Dynamics 365 implementering eller hvis man er i markedet efter en velfungerende og intuitiv WMS-løsning til at supplere sit nuværende IT-landskab.  

Funktionaliteten har været i preview i en periode, men bliver nu bredt tilgængelig. 

AI hjælper til mere præcise forecast 

Kunstig Intelligens i en kraftfuld version introduceres i planlægningen og gør det nemt at oprette præcise prognoser på basis af historiske data, der uden videre kan erstattes af data, baseret på jeres egne erfaringer. Den avancerede løsning med mange nye features muliggør dynamisk samarbejde om prognoserne, og man kan gennemgå forskellige versioner af dem inden godkendelse. Dermed skulle det være muligt bedre at imødekomme kundernes ønsker, optimere lagerbeholdinger og reducere omkostninger. 

Kvalitetsordrer understøttes nu for "Goods in transit" transaktioner 

Kvalitetsordrer bliver nu fuldt understøttet for de indgående ordrer, der håndteres via Landed cost modulet. 

Ny CTP-beregner kan øge kundeservice 

Med en udvidet CTP (Capable-to-promise) beregner, der nu virker i realtid for Planning Optimization, får man mulighed for at estimere mere præcise leveringsdatoer for de varer, der skal produceres, idet man i modsætning til tidligere ikke længere skal afvente en periodisk genberegning. 

Stærkere samspil med Dynamics 365 Sales 

Hvis I arbejder med salgsmuligheder og tilbud i Dynamics 365 Sales integreret med Dynamics 365 Supply Chain Management, får I fremover fordel af en ny funktion, som gør det muligt at bruge kundeemner problemfrit i den integrerede løsning. 

"En lapning" af et af de få tilbageværende huller, så man dermed nu kan betragte Sales og Supply Chain Management som en fuldt integreret løsning (dette er en del af Microsofts One Dynamics – One Platform strategi). 

Ny løsning til administration af compliance i forhold til eksportkontrolrestriktioner 

Dynamics 365 Supply Chain Management gør det nu muligt at administrere, spore og verificere overholdelse af eksportkontrolrestriktioner, før en ordre bekræftes, pakkes, sendes og faktureres.  

Det sker ved hjælp af en indbygget Microsoft Dataverse løsning, som sætter Dynamics 365 i stand til at håndhæve overholdelse af internationale handelsregler, ved at konsultere jeres eksportkontrolpolitikker i realtid. 

Løsningen giver mulighed for, at alle de systemer, I anvender, kan få adgang til jeres eksportkontrolregler. 

Har du spørgsmål til Release Wave 1 2024 eller generelt til Microsoft Dynamics 365 Supply Chain Management, er du som altid meget velkommen til at kontakte os. Send gerne din besked i formularen herunder.

Thomas P. Frantsen, COO og partner i Bredana Axcite (tpf@bredana.dk)

Vi er specialister i Microsoft Dynamics 365

Vi er særligt stolte af vores certificering som Microsoft-partner med speciale i Microsoft Dynamics 365 Supply Chain Management og Finance. Det betyder nemlig, at du er garanteret markedsledende ERP-produkter af høj kvalitet og sikkerhed.

Læs mere om vores løsninger

Hvad med dit næste ERP-projekt?

Vil I vide mere om Dynamics 365, vil vi gerne dele ud af vores viden og erfaringer. Udfyld kontaktformularen, og vi vender hurtigst muligt tilbage. 

 

 
 
keyboard_arrow_up