Personaleforeningen

Vi har en aktiv personaleforening, som er ret gode til dét med fester

Året igennem er den aktive personaleforening arrangør af forskellige aktiviteter. Som eksempler kan nævnes Bridge Walking på den gamle Lillebæltsbro og en udflugt til Cirkus Revyen på Bakken.

Personaleforeningen arrangerer aktiviteter på tværs af Bredana Solutions og Bredana Axcite, som tilsammen udgør Bredana Gruppen. Deltagelse i disse arrangementer er gratis, idet Bredana Gruppen yder tilskud.

Vi er også gode til at holde fester, og især den årlige sommerfest er noget, der bliver set frem til. Her tager hele virksomheden med mænd, koner og kærester på weekendophold på et af landets gode hoteller. Og så bliver der festet med god mad, musik og dans samt naturligvis det nærmest legendariske Bredana drinkskort…

Til jul holder Bredana Axcite julefrokost ude i byen.

Udover de aktiviteter, personaleforeningen arrangerer i løbet af året, er Bredana Axcite gode til at planlægge mindre arrangementer for medarbejderne i Axcite. Det kan være spilaftener eller andre hyggelige tiltag, som der altid er stor opbakning til.

Kort fortalt, er vi meget sociale her i Bredana Axcite, og vi sætter stor pris på det gode kollegiale samvær.

Vi er opsat på at gøre Bredana Axcite til en arbejdsplads, hvor vores medarbejdere har lyst til at blive i mange år...

keyboard_arrow_up